fbpx

Selvstændig økonomiansvarlig søges til bureau i indre København

Dine primære arbejdsopgaver

Vi søger en struktureret og selvstændig økonomiansvarlig, der kan overtage den daglige økonomistyring og samtlige funktioner herunder. Vi er et mindre bureau på 14 erfarne mennesker, der arbejder med tryk og grafisk kommunikation. Du vil være vores eneste økonomimedarbejder, så det er vigtigt, at du er struktureret, har respekt for deadlines og ikke mindst trives med selvstændig opgaveløsning.

Som økonomiansvarlig vil du være vores nøglemedarbejder ift. økonomi. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. dække debitor- og kreditorstyring, lønudbetaling, momsudbetaling samt administration af interne forhold såsom ferie, udlæg og sygdom. Der vil også være rig mulighed for at videreudvikle på dine faste arbejdsopgaver. 

Ved årsskiftet har vi fået nyt finanssystem, og derfor vil en helt central opgave også være at få implementeret Business Central i samarbejde med vores Microsoft Partner. Vi forventer også, at du med tiden vil stå for optimering af processer og rapporteringer m.m., som kan være af stor værdi for os.

Sådan kommer din hver dag til at se ud

Selvom vi er et mindre bureau, har vi travlt, og det er vigtigt, at du kan indgå i et kreativt og dynamisk miljø.

Du vil blive del af en rigtig god arbejdsplads, hvor de fleste af dine kolleger har været her i en lang årrække.

Vi er meget i berøring med vores kunder og kolleger, så god kundeservice er et nøgleord, ligesom man aldrig skal være bange for at spørge om hjælp. Holdånd er nemlig meget vigtigt for os alle sammen, og vi hjælper altid gerne hinanden på vej.

Vi ønsker os en kollega, der har lyst til at være del af en social arbejdsplads og bidrage til en hyggelig arbejdsdag for alle. Du har en energisk personlighed og kan tage det sure med det søde.

Vi mangler dig! Dig, der er …

Dine kompetencer

  • Solid erfaring med finanssystemet Business Central er afgørende
  • God forståelse og interesse for IT og superbruger i Excel
  • Du besidder en stærk regnskabsmæssig forståelse og har indgående kendskab til momsregler (danske såvel som udenlandske)
  • Du kan genkende dig selv som systematisk, struktureret og selvstændig.

Din baggrund

Du har en relevant uddannelse og gerne erfaring fra en lignende stilling.

Det praktiske 

Stillingen er fuldtid.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Opstart: 1. maj eller hurtigst muligt derefter.

Detaljerne 

Vil du vide mere om stillingen eller virksomheden kan du kontakte vores rekrutteringskonsulent Louis Goldschmidt på 54556038 eller louis@bridger.dk.

Sådan søger du jobbet

Er du interesseret i at få ansvar og tage økonomifunktionen til nye højder?
Det er vi glade for, og vi glæder os til at høre fra dig!
Send os dit CV og en ansøgning nederst på siden her.

Læg en ansøgning her