fbpx

Er du en skarp netværker? Så søger vi dig

Stillingsbeskrivelse

Er du god til at netværke, og ønsker du at have muligheden for at kunne gøre en aktiv forskel for din arbejdsplads?

Hos Bridger søger vi lige nu for vores kunde en newbizz developer til et barselsvikariat, der kan formå at opbygge et netværk i forbindelse med sit arbejde for derigennem at identificere nye arbejdsområder og/eller markeder. Du bliver en aktiv del af et team, der skal turde at prøve tingene af og eksekvere på diverse muligheder. Du skal være initiativrig, finde nye kunder og arrangere og afholde egne møder efter et par måneder som et succeskriterie. 

Vi søger en person der har erfaring med forretningsudvikling og en forståelse for analyse, behandling af data og kvalificering af nye ideer. Du er naturligt nysgerrig og udviklingsorienteret, måske indenfor brugen af ny teknologi. 

Du er handlekraftig og helhedsorienteret og trives godt med nye opgaver på både strategisk og praktisk niveau. 

Din primære opgave vil være at arbejde med projektstyring af netværksgrupper bestående af direktører og beslutningstagere, hvor du efter grundig oplæring skal kunne arbejde selvstændigt med dette. Du er serviceminded og du ved hvordan man skaber oplevelser i et forretningsøjemed. Du skal kunne jonglere med mange bolde i luften, og på eget initiativ opsøge og finde potentielle nye markeder gennem strategiske overvejelser. Du får en bred kontaktflade og trives derfor med at være opsøgende og er god til at samarbejde med forskellige fagenheder både internt og eksternt. 

Læg din ansøgning hvis du kan sætte flueben ved flere af følgende:

  • Du er engageret og har positivt gåpåmod 
  • Du tager ansvar for egne opgaver og udvikling
  • Du er frisk på nye udfordringer
  • Du ser dig selv som netværker
  • Du er typen der gerne ligger hus til arrangementer
  • Du er god til at inddrage og involvere flere forskellige personlighedstyper 

Vi holder forhåndsscreeninger hos Bridger, og vi ser gerne ansøgninger fra den klassiske netværker, der formår at spille på alle tangenterne og tør at prøve kræfter med egne idéer.

Har du spørgsmål vedr. stillingen kan du kontakte Louis Goldschmidt fra Bridger på tlf: 5455 6038.

Praktisk

Stillingen er tidsbegrænset fra primo februar til september/oktober 2021, men med mulighed for forlængelse.
Stillingen er lokaliseret i Odense C og fra gå afstand til stationen. 
Vi afholder samtaler løbende til den rette kandidat er fundet, ansøg derfor allerede i dag.

Forventninger

Der lægges stor vægt på, at du har et godt drive og går til opgaverne med et åbent sind og en positiv tilgang uanset hvilken opgave, du skal løse.
 Desuden vægter vi højt at du tør at kaste dig ud i tingene og tage selvstændigt ansvar for egne opgaver. 

Hvad sker der nu?

Vi har beskrevet stillingen, men måske sidder du med nogle relevante spørgsmål, og så er du meget velkommen til at kontakte Louis Goldschmidt på tlf: 4422 1441.

Er du allerede klar til at ansøge kan du gøre det her: https://www.bridger.dk/indsend-dit-cv/

Scroll til toppen