Om Bridger

Der var engang...

Bridgers historie

Bridger blev skabt i 2016 af tre studerende med en vision om at bygge bro mellem studerende og erhvervslivet. De startede et rekrutteringsbureau, hvis fornemste opgave var at matche den enkelte studerende med den enkelte virksomhed. Studerende er siden blevet til talenter, da Bridger fra 2019 også har hjulpet ny- og færdiguddannede med at finde den helt rigtige fuldtidsstilling. 

I 2020 fik Bridger to nye ben at gå på. Covid-19 påvirkede vores forretningsmodel, men vi valgte at se muligheder frem for begrænsninger og ændrede Bridger til det bedre. Vi har tidligere haft stor succes med at gøre brug af vores kompetencer inden for optimering og udvikling, og den del kommer til at fylde mere i Bridger fremover. Ud over at matche virksomheder og kandidater, tilbyder vi nu også forretningsudviklings– og digitaliseringsforløb. Alle tre ben passer ind i Bridgers filosofi om den moderne virksomhed. 

Bridger-5

Louis Goldschmidt

Som uddannet ingeniør med speciale i produkt- og forretningsudvikling, er Louis Bridgers mastermind. Han er skarp til at identificere roden i problemstillinger, arbejder løsningsorienteret, og så ser han muligheder, hvor andre normalt ser begrænsninger. 

Han er ekspert i processer  og bruger jævnligt fraser som “design thinking”, hvilket er lidt ironisk, da han – fordi han læsper en lille smule – har svært ved at udtale den rigtigt. 

 

Jesper Bernth

Hos Jesper er “just do it”-mentaliteten i højsædet, hvilket også er stadfæstet af hans baggrund i iværksætterverdenen. Derudover trækker Jesper også på sin erfaring fra ejendomsmæglerbranchen, hvor han især har styrket sine kompetencer inden for salg, markedsføring og den gode kundeoplevelse både online og offline. 

Jesper er ekspert i at se potentialer på de sociale medier, hvor hans innovative tilgang tidligere er mundet ud i, at en markedsføringsvideo er endt på Anders Hemmingsens Instagram og i Natholdet, så nu er han i bredere kredse kendt som den danske Phil Dunphy.

Vores fundament

Bridger bygger på de tre værdier drive, netværk og innovation. Til sammen sikrer de, at vi leverer den bedste oplevelse og ikke mindst kvalitet til alle vores kunder og samarbejdspartnere.  

Drive

Vores team består af energiske og initiativrige iværksættere med et stort drive. Alle er passionerede og indstillede på at levere den løsning, der skaber størst værdi for vores kunder. Vi går langt for den gode oplevelse og står altid til rådighed, hvis der er brug for sparring. 

Netværk

Netværk er en grundsten i Bridger. Vores forretning bygger på samarbejder med partnere på tværs af brancher. Vi undgår fastlagte pakkeløsninger, og bruger i stedet aktivt vores netværk til at sammensætte den ideelle løsning på vores kunders problemstillinger.

Innovation

Vi er ikke bange for at udfordre status quo for på den måde at skabe nye muligheder for vores kunders forretning. Vi er helt opdaterede på markedets og tidens tendenser og sørger for kontinuerligt at udvikle vores løsninger, så de altid er aktuelle og relevante. 

Scroll til toppen