Dette har været en af de til dags dato fedeste oplevelser! Vi har været i TV2 Nyhederne! Her fik vi muligheden for at få et indslag sendt på TV2 Fyn, hvor Louis fortalte om de muligheder som opstår, når man har en studerende som en integreret del af sin virksomhed.
Indslaget omhandler en rekruttering vi har lavet af en biologistuderende til Munkebo Mikrobryggeri. Som I kan se i indslaget gav denne studerende virksomheden en værdifuld viden omkring en helt speciel gærstamme.
Det var ikke nok med et færdigredigeret indslag – Louis blev også interviewet live! Han fik forklaret vores virksomhed, hvordan vi skiller os ud og fik samtidig forsikret seerne om, at der er en klar fremtid i Bridgers projekt.
Rene B. Dyrvig, kundechef hos Munkebo Mikrobryggeri, deltog i live interviewet, hvor han gav rosende ord om samarbejdet med Bridger og udtrykte, at han var glad for den viden og de kompetencer som den studerende havde bidraget med til bryggeriet.
Det var en spændende oplevelse at være med hos TV2 Fyn Nyhederne og vi er stærkt tilfredse med resultatet! Hos Bridger håber vi på mere tv-tid i fremtiden!